Forskellen

Før jeg satte mig nogenlunde ind i enneagrammet, spekulerede jeg på hvorfor nogle syntes det var “nødvendigt” at interessere sig for to typologiske teorier. Var det ikke bare forvirrende? Jeg forstod ikke forskellen på Jungs typologi og enneagrammet og hvordan de kunne bidrage med noget forskelligt, men det er jeg måske kommet på sporet af nu.

Jungs typologi/Myers-Briggs Typeindikator

Jungs typologi/Myers-Briggs Typeindikator giver et bud på en differentiering af de mentale/kognitive processer vi mennesker går igennem når vi indsamler informationer og når vi tager beslutninger. Det kan hjælpe os til at erkende hvilke præferencer vi selv individuelt har blandt disse processer, og til at forstå hvor forskellige vi mennesker er med hensyn til hvordan vi opfatter verden og hvordan vi vurderer og tager beslutninger. Når vi opnår en vis skelneevne i forhold til de forskellige processer, får vi et stærkt værktøj til støtte for vores kommunikation, og vi får forståelse af vores egne og andres fokus, interesser og værdier og hvorfor de kan være så forskellige. Går vi videre i vores arbejde med Jungs typologi, får vi også god hjælp til personlig udvikling gennem udvidelse af vores bevidsthed om de mentale processer vi ikke foretrækker, men som vi kan øve os på at bruge og dermed udvikle.

Vi kan aldrig slippe af med vores egen personlighed, vores såkaldte hovedproces vil altid drive os uanset om vi bruger den med selvfølgelighed eller forsøger at undertrykke den, men vi kan udvikle os væk fra en ensidig og stiv personlighed og hen mod en alsidighed og fleksibel personlighed som kan benytte sig af flere processer alt efter hvad situationen kræver.

Enneagrammet

Enneagrammet kan noget helt andet, forstår jeg nu. Enneagrammet handler om vores ego og hvad det driver det. Det kan bidrage til personlig udvikling gennem en undersøgelse af vores de emotionelt baserede mønstre og kaste lys på hvordan vores “indgroede” opfattelser af hvem vi selv er og tror vi skal være for at være gode nok og klare os, både begrænser og beriger os. Vi kan lære noget:

  • om vores basale frygt, vores basale ønske/behov og om hvordan vi må opleve os selv for at føle os gode og i orden.
  • om hvordan vores medfødte personlighed påvirkes af enten vrede (den instinktmæssige triade), skam (den følende triade) eller frygt (den mentale triade) som vi retter udad, indad eller undertrykker (hvilket giver i alt 9 typer).
  • om hvordan vi har forskellig social stil for at kunne være i verden følelsesmæssigt: På selvhævdende (krævende), imødekommende (ved at gøre sig fortjent) eller tilbagetrukken vis.
  • om vores motivation: Om vi ønsker selvbestemmelse, opmærksomhed eller sikkerhed.
  • om hvordan vi har forskellige copingstile for at forsvare os mod at føle tab og skuffelse: Forblive positive for enhver pris, reagere emotionelt og udtrykke vores følelser eller fokusere på objektivitet og kompetence.
  • om hvordan hver af de ni typer har en passion (dødssynd) som de kan “falde ned i” og dermed hæmme deres egen livsudfoldelse.
  • om at vi kan være blevet ramt på basale instinkter – overlevelsesinstinktet, det sociale instinkt og seksualinstinktet – i barndommen, og at det også giver nogle emotionelle toner til vores type.

Bevidstgørelse ved hjælp af alle de her vinkler giver en rigtig god mulighed for at opdage følelsesmæssige mønstre hos os selv. Erkendelserne kan bruges til at løfte os selv ud af nedbrydende og undertrykkende mønstre som vores følelser fastholder os i, og ind i en livsudfodelse hvor – med enneagrammets eget udtryk – vores essens kommer til syne og vi bliver den bedste udgave af os selv uden at forråde eller undertrykke vores følelser og værdier. Vores type er medfødt ifølge enneagrammet, og der er ingen pointe i at ville lave os selv om, men i at ville udvikle os og blotlægge det der allerede findes inde bag personligheden, men som er sløret af vores emotionelt drevne mønstre, altså personligheden i sig selv som enneagrammet forstår den.

Uanset hvilken type vi fødes med som den grundlæggende, har vi alle enneagrammets ni typers måde at være i verden på i os, og uanset hvor vi starter, er vi forbundet til alle de andre otte punkter i dette sindrige system. Vi har hjemme i ét punkt , men omfatter alle punkter, og vores essens findes hele tiden omkring det hele og kan bringes frem.

Det er en smuk tanke og ide, synes jeg. Jeg fornemmer også helt intuitivt at den er sand.

Når jeg kigger på enneagrammet, altså den geometriske figur, og husker hvad jeg foreløbig har lært om triaderne og dynamikken mellem punkterne i enneagrammet, hvad de rette linjer og cirklen omkring symboliserer, ser jeg skønhed. Det er måske noget mærkeligt noget at sige, men sådan er det. Det er for mig et meget smukt symbol.

Alt i alt

Som jeg ser det, supplerer Jungs typologi/Myers Briggs Typeindikator og enneagrammet hinanden rigtig godt. De har grundlæggende det fællestræk at de godt nok til at starte med sætter en label på én, men det er for begges vedkommende lidt på samme måde som når helten i et eventyr skal vende sig om og få øje på det ukendte for at det skal miste magten over ham eller hende. At kende sin type betyder i begge systemer at få en håndsrækning til at udvide sin bevidsthed om egne begrænsninger og muligheder og dermed vokse sig større end ens “typiske type”.

Når vi har fundet vores type i Myers-Briggs-systemet, får vi en nøgle til at forstå hvad det er for et kognitivt filter der ligger henover vores måde at indsamle informationer og tage beslutninger på, og hvordan vi kan gøre filteret mere åbent og anerkende et større verdensbillede både hos os selv og andre.

Når vi har fundet vores enneagramtype, får vi en nøgle til at forstå de emotionelt betingede mønstre der driver os til at være i verden på en bestemt måde, og hvordan vi kan arbejde med vores bevidsthed om disse mønstre så vi kan slippe vores identifikation med dem og få kontakt med vores essens i stedet, med bedre livsudfoldelse til følge.

Er der overhovedet ingen sammenhæng mellem de to systemer? Jo, det er der tilsyneladende, kan jeg se når jeg undersøger det. Alle Myers-Briggs-typer kan være alle enneagram-typer og omvendt, men alle kombinationer er ikke lige sandsynlige. Som INTJ’er er det mest sandsynligt at jeg er 5’er, for eksempel. Som ESFJ’er er det mest sandsynligt at man er 2’er, for at give et andet ekspempel. Det er ikke noget jeg har fuldstændigt overblik over, men jeg har haft megen fornøjelse af at kigge fx her: https://www.typologycentral.com/wiki/index.php/Enneagram_and_MBTI_Correlation.
Det tog lang tid for mig at frigøre mig fra at tænke i jungianske processer når jeg læste om enneagram-typerne, men alene fordi der er otte jungianske processer (16 typer) og ni enneagram-typer, kan det jo aldrig gå op, og man bliver tvunget til at tænke på en anden måde. Det har været og er en god øvelse som jeg glæder mig til at fortsætte.

Enneagrammet

Gennem de mange år jeg har interesseret mig for Jungs typologi/Myers-Briggs Typeindikator og har bevæget mig rundt på internettet for at blive klogere og inspireret, er jeg selvfølgelig også stødt på indhold om enneagrammet. Jeg har hele tiden tænkt at en dag ville jeg sætte mig ordentligt ind i det også, og for et stykke tid siden kunne jeg mærke at nu var det nu.

Jeg fornemmede at et godt sted at starte var på enneagraminstitute.com. Her kan man læse om enneagrammets opbygning og dynamikker, om hver af de ni typer, om hvordan hver type fungerer sammen med de andre, og om hvad der kan være grund til at man tildeler sig selv en forkert type.

Jeg besluttede at bestille “Enneagrammets Visdom” af Don Richard Riso & Russ Hudson, hvis arbejde ligger til grund for hjemmesiden, og den har jeg nu læst fra ende til anden, en del af afsnittene flere gange. Jeg har også søgt rundt på nettet, og jo mere jeg dumper ned på nogle af de helt usandsynligt mange sider der findes om enneagrammet, jo mere bliver jeg klar over at der – præcis lige som med Jungs typologi – findes virkelig meget indhold af ringe kvalitet, og at jeg i sandhed havde fundet et godt sted at starte.

En ting er at sætte sig ind i et værktøj til personlig udvikling i sin helhed, noget helt andet er at bruge værktøjet på sig selv. Og her er jeg faktisk foreløbig strandet en smule, idet jeg har rigtig svært ved at bestemme min egen type. Det der først og fremmest definerer hver enkelt type, er de emotionelle aspekter der driver dem, men jeg synes ikke det hjælper mig så meget. Jeg kan mærke stort set dem alle sammen i mig selv, og jeg kan faktisk ikke rigtigt afgøre hvad der er min vigtigste drivkraft eller motivator.

Jeg har lavet adskillige tests, også betalingstesten på enneagraminstitut.com, og alle har uden undtagelse angivet at min enneagramtype med stor sandsynlighed er 5’er. Det anså jeg for rigtigt til at starte med, og det passede som fod i hose med at de fleste INTJ’ere er 5’ere, men jo mere jeg læser, jo mere kommer jeg i tvivl. Jeg kan godt genkende mig selv i de fleste aspekter af den tilbagetrukne, selvtilstrækkelige, stærkt tænkende, fremtidsorienterede 5’er, men overhovedet ikke i andre. Jeg er for eksempel ikke verdens- eller kropsfjern, jeg dagdrømmer langt mere end jeg intenst “studerer” et udvalgt emne, jeg reagerer følelsesmæssigt på mange oplevelser, og jeg er god til at skabe struktur, organisere, afslutte opgaver og finde praktiske/pragmatiske løsninger. Ingen mennesker er en “ren” type, men har altid en vinge i den forstand at en af nabotyperne også er en del af ens personlighed, og nogle af de afvigelser fra 5’eren jeg ser hos mig selv, passer da også rigtig fint med 6’eren. Så ud fra ovennævnt lander jeg på at jeg er 5’er med 6’er-vinge. (For nogle er det sådan at den anden nabotype også er stærkt repræsenteret og at de på den måde oplever at have to vinger).

Derudover kan jeg også genkende mig i næsten alle de andre enneagramtyper i deres helhed i større eller mindre grad. To typer kan jeg godt med sikkerhed sige ikke er min grundlæggende type, uanset at jeg nogle gange alligevel lever deres måde at være i verden ud (3 og 7), og én type virker egentlig fremmed på mig (2).

Hvis man kender til enneagrammet, vil man måske nu tænke at jeg lige har argumenteret for at være 9’er (som også er tilbagetrukken), og det kunne jeg måske også godt være, især med en meget stærk 1’er-vinge (1’eren og 6’eren ligner ret meget hinanden på overfladen). Eller også er jeg måske 1’er med en stærk 9’er-vinge. Mit hoved spurter derudaf med at analysere og sammenligne delene af de her tre typer inklusive vinger, men jeg har tilsyneladende nogle helt blinde vinkler i forhold til at se mig selv, så jeg mangler på den måde nogle brikker at fylde ind i min analyse. Jeg må lade det ligge lidt indtil jeg intuitivt bare ved hvad der er rigtigt.

Vi har alle sammen alle 9 typers måde at være menneske på i os, og typerne er forbundet i et komplekst system af indbyrdes dynamikker og grupperinger. Typerne tilføjes yderligere dybde ved at hver type beskrives ud fra i alt ni niveauer efter hvor godt fungerende typen er i det hele taget eller på et givent tidspunkt, ud fra hvilken nabotype der udgør vingen og hvor stærk den er, og desuden ud fra hvordan tre instinktmæssige varianter er ordnet hos den pågældende person. Noget af det enneagrammet virkelig kan, er desuden at lede os på sporet af vores egne ubevidste mønstre, jævnfør bemærkningen om mine egne blinde vinkler ovenfor. Det gør det til en temmelig stor opgave at opdage, fastslå og forstå sin egen helt unikke variation af sin medfødte grundlæggende type.

Mine instinktmæssige varianter er i øvrigt vistnok ordnet sådan: Selvopretholdende, seksuel, social. Alt i alt tror jeg altså lige nu mest at jeg er en selvopretholdende 5w6 (5-6v) eller 9w1 (9-1v).

Hvis det er så svært at afgøre min egen type, er enneagrammet så overhovedet noget værd som udviklingsværktøj? kunne man spørge, og mit svar trods min egen foreløbige forvirring er et rungende JA. Enneagrammet forekommer mig at være en rigtignok indviklet ramme at forstå sig selv ud fra, men også en ramme som netop pga. kompleksiteten tilbyder virkelig megen visdom, indsigt og støtte til udvikling hvis man orker at bruge den tid og energi på at arbejde med det som det kræver. Jeg har allerede fået ganske mange erkendelser omkring mig selv og mine egne mønstre, endda selvom jeg ikke med sikkerhed ved “hvem” jeg er, og jeg er slet, slet ikke færdig med at lære om enneagrammet. Min energi i den henseende synes kun at stige, og lige nu venter jeg på at næste bog skal lande i min postkasse: “Personality types – Using the enneagram for Self-Discovery” af Don Richard Riso, revideret af Russ Hudson, så jeg kan tage endnu en tur i forsøget på at indkredse min egen sammensætning og mine egne indre dynamikker.

Til sidst et indspark i den lettere genre, omend stadig bundsolidt som jeg opfatter det. På et tidspunkt stødte jeg på nogle videoer fra enneagram-uk.com, og jeg runder lige af her med en her om hvordan de forskellige enneagramtyper opfører sig ved en sammenkomst. Enjoy :-).