Forskellen

Før jeg satte mig nogenlunde ind i enneagrammet, spekulerede jeg på hvorfor nogle syntes det var “nødvendigt” at interessere sig for to typologiske teorier. Var det ikke bare forvirrende? Jeg forstod ikke forskellen på Jungs typologi og enneagrammet og hvordan de kunne bidrage med noget forskelligt, men det er jeg måske kommet på sporet af nu.

Jungs typologi/Myers-Briggs Typeindikator

Jungs typologi/Myers-Briggs Typeindikator giver et bud på en differentiering af de mentale/kognitive processer vi mennesker går igennem når vi indsamler informationer og når vi tager beslutninger. Det kan hjælpe os til at erkende hvilke præferencer vi selv individuelt har blandt disse processer, og til at forstå hvor forskellige vi mennesker er med hensyn til hvordan vi opfatter verden og hvordan vi vurderer og tager beslutninger. Når vi opnår en vis skelneevne i forhold til de forskellige processer, får vi et stærkt værktøj til støtte for vores kommunikation, og vi får forståelse af vores egne og andres fokus, interesser og værdier og hvorfor de kan være så forskellige. Går vi videre i vores arbejde med Jungs typologi, får vi også god hjælp til personlig udvikling gennem udvidelse af vores bevidsthed om de mentale processer vi ikke foretrækker, men som vi kan øve os på at bruge og dermed udvikle.

Vi kan aldrig slippe af med vores egen personlighed, vores såkaldte hovedproces vil altid drive os uanset om vi bruger den med selvfølgelighed eller forsøger at undertrykke den, men vi kan udvikle os væk fra en ensidig og stiv personlighed og hen mod en alsidighed og fleksibel personlighed som kan benytte sig af flere processer alt efter hvad situationen kræver.

Enneagrammet

Enneagrammet kan noget helt andet, forstår jeg nu. Enneagrammet handler om vores ego og hvad det driver det. Det kan bidrage til personlig udvikling gennem en undersøgelse af vores de emotionelt baserede mønstre og kaste lys på hvordan vores “indgroede” opfattelser af hvem vi selv er og tror vi skal være for at være gode nok og klare os, både begrænser og beriger os. Vi kan lære noget:

  • om vores basale frygt, vores basale ønske/behov og om hvordan vi må opleve os selv for at føle os gode og i orden.
  • om hvordan vores medfødte personlighed påvirkes af enten vrede (den instinktmæssige triade), skam (den følende triade) eller frygt (den mentale triade) som vi retter udad, indad eller undertrykker (hvilket giver i alt 9 typer).
  • om hvordan vi har forskellig social stil for at kunne være i verden følelsesmæssigt: På selvhævdende (krævende), imødekommende (ved at gøre sig fortjent) eller tilbagetrukken vis.
  • om vores motivation: Om vi ønsker selvbestemmelse, opmærksomhed eller sikkerhed.
  • om hvordan vi har forskellige copingstile for at forsvare os mod at føle tab og skuffelse: Forblive positive for enhver pris, reagere emotionelt og udtrykke vores følelser eller fokusere på objektivitet og kompetence.
  • om hvordan hver af de ni typer har en passion (dødssynd) som de kan “falde ned i” og dermed hæmme deres egen livsudfoldelse.
  • om at vi kan være blevet ramt på basale instinkter – overlevelsesinstinktet, det sociale instinkt og seksualinstinktet – i barndommen, og at det også giver nogle emotionelle toner til vores type.

Bevidstgørelse ved hjælp af alle de her vinkler giver en rigtig god mulighed for at opdage følelsesmæssige mønstre hos os selv. Erkendelserne kan bruges til at løfte os selv ud af nedbrydende og undertrykkende mønstre som vores følelser fastholder os i, og ind i en livsudfodelse hvor – med enneagrammets eget udtryk – vores essens kommer til syne og vi bliver den bedste udgave af os selv uden at forråde eller undertrykke vores følelser og værdier. Vores type er medfødt ifølge enneagrammet, og der er ingen pointe i at ville lave os selv om, men i at ville udvikle os og blotlægge det der allerede findes inde bag personligheden, men som er sløret af vores emotionelt drevne mønstre, altså personligheden i sig selv som enneagrammet forstår den.

Uanset hvilken type vi fødes med som den grundlæggende, har vi alle enneagrammets ni typers måde at være i verden på i os, og uanset hvor vi starter, er vi forbundet til alle de andre otte punkter i dette sindrige system. Vi har hjemme i ét punkt , men omfatter alle punkter, og vores essens findes hele tiden omkring det hele og kan bringes frem.

Det er en smuk tanke og ide, synes jeg. Jeg fornemmer også helt intuitivt at den er sand.

Når jeg kigger på enneagrammet, altså den geometriske figur, og husker hvad jeg foreløbig har lært om triaderne og dynamikken mellem punkterne i enneagrammet, hvad de rette linjer og cirklen omkring symboliserer, ser jeg skønhed. Det er måske noget mærkeligt noget at sige, men sådan er det. Det er for mig et meget smukt symbol.

Alt i alt

Som jeg ser det, supplerer Jungs typologi/Myers Briggs Typeindikator og enneagrammet hinanden rigtig godt. De har grundlæggende det fællestræk at de godt nok til at starte med sætter en label på én, men det er for begges vedkommende lidt på samme måde som når helten i et eventyr skal vende sig om og få øje på det ukendte for at det skal miste magten over ham eller hende. At kende sin type betyder i begge systemer at få en håndsrækning til at udvide sin bevidsthed om egne begrænsninger og muligheder og dermed vokse sig større end ens “typiske type”.

Når vi har fundet vores type i Myers-Briggs-systemet, får vi en nøgle til at forstå hvad det er for et kognitivt filter der ligger henover vores måde at indsamle informationer og tage beslutninger på, og hvordan vi kan gøre filteret mere åbent og anerkende et større verdensbillede både hos os selv og andre.

Når vi har fundet vores enneagramtype, får vi en nøgle til at forstå de emotionelt betingede mønstre der driver os til at være i verden på en bestemt måde, og hvordan vi kan arbejde med vores bevidsthed om disse mønstre så vi kan slippe vores identifikation med dem og få kontakt med vores essens i stedet, med bedre livsudfoldelse til følge.

Er der overhovedet ingen sammenhæng mellem de to systemer? Jo, det er der tilsyneladende, kan jeg se når jeg undersøger det. Alle Myers-Briggs-typer kan være alle enneagram-typer og omvendt, men alle kombinationer er ikke lige sandsynlige. Som INTJ’er er det mest sandsynligt at jeg er 5’er, for eksempel. Som ESFJ’er er det mest sandsynligt at man er 2’er, for at give et andet ekspempel. Det er ikke noget jeg har fuldstændigt overblik over, men jeg har haft megen fornøjelse af at kigge fx her: https://www.typologycentral.com/wiki/index.php/Enneagram_and_MBTI_Correlation.
Det tog lang tid for mig at frigøre mig fra at tænke i jungianske processer når jeg læste om enneagram-typerne, men alene fordi der er otte jungianske processer (16 typer) og ni enneagram-typer, kan det jo aldrig gå op, og man bliver tvunget til at tænke på en anden måde. Det har været og er en god øvelse som jeg glæder mig til at fortsætte.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *