Ni 2

I den her sære tid er jeg uvirksom og alene med mig selv i så stort omfang at jeg bliver tvunget til at møde mig selv. Det er sandhedens time. Jeg kan ikke længere arbejde mig væk fra mig selv, og jeg kan høre hvad jeg selv tænker. Jeg har opdaget at jeg har ikke disciplin nok i længden til at få mig selv til at gøre noget jeg egentlig ikke har lyst til, uanset at det ville være fornuftig, hvilket er vældigt øjenåbnende. Jeg læser ikke nær så meget som jeg troede jeg ville. Jeg passer ikke min træning overhovedet, og jeg gider kun gå ture og cykle fordi jeg rent faktisk nyder det mens det står på. Og så har jeg har det fint med at tiden går med såkaldt ingenting i ret stort omfang.

Da jeg blev sendt hjem fra arbejde, kastede jeg mig over for alvor at sætte mig ind i enneagrammet og at finde min egen enneagramtype. Det sidste har vist sig at være overordentligt svært for mig, jeg synes jeg kan kende mig selv i næsten alle de ni typer, og når jeg læser om dem er det som at kigge i et kalejdoskop hvor billedet hele tiden skifter. Derudover har jeg kæmpet med en stærk modstand i mig selv mod at stille skarpt på egoet hvilket er lige præcis det enneagrammet fordrer. Alle tests har angivet med varierende klarhed at jeg er 5’er, men jeg har alligevel hele tiden haft den her nagende tvivl, og jo længere ind i corona-aleneheden og mine egne nøgne oplevelser af mig selv jeg er kommet, jo mere går det op for mig at det simpelthen ikke kan være rigtigt. Jeg har måske svaret ud fra hvem jeg gerne ville se mig selv som, og jeg har nok ikke haft særlig god forbindelse til hvad der egentlig er helt mit eget synspunkt eller oplevelse.

Via Frank James blev jeg opmærksom på Richard Rohrs formidling af enneagrammet og bænkede mig over tre dage i de timer der skulle til, for at se optagelsen af et kursus om enneagrammet* han har holdt, på youtube. Og undervejs skete der noget mærkeligt.

De forskellige enneagramtyper fornemmes mest af alt som særlige energier; hver type har sin egen helt signifikante energi. Det er svært at læse sig til en oplevelse af de forskellige energier hvorfor nogle enneagramfolk ligefrem slavisk holder sig til en mundtlig formidling. Det gør Richard Rohr ikke, og jeg venter spændt på at hans seneste bog om enneagrammet lander i min postkasse, men undervejs i hans mundtlige formidling af enneagrammet og de forskellige typers energier fik jeg en nærmest kropslig oplevelse af de forskellige typer som alle mine tykke bøger og fire millioner internetopslag ikke har kunnet give mig.

Altså. Jeg starter den første video, og med det samme kan jeg lide Richard Rohr og har en fornemmelse af at jeg allerede kender ham, sådan lidt. Han fortæller næsten med det samme at han er 1’er, og de eksempler han generøst deler fra sin egen indre enneagramrejse hvor det er relevant, kører lige ind. Jeg sætter også stor pris på den velstrukturerede, ærlige og personligt engagerede formidling jeg er vidne til. Jeg er hjemme eller tæt på hjemme, sådan føles det.

Efter at have introduceret enneagrammet som helhed, gennemgår Richard Rohr hver enkelt type. Han starter med 1’eren, altså sin egen type, går videre til 2’eren og så fremdeles. Efter 3’eren skal jeg koncentrere mig for at høre efter og spekulerer på om jeg er træt, om Richard Rohr er træt eller hvad der foregår, men jeg hænger på. Også 5’eren hører jeg om i forståelse, men uden det store engagement.

Min energi stiger igen markant da Richard Rohr når til 8’eren, og da turen til sidst kommer til 9’eren, lytter jeg nu fuldt opmærksomt og min krop er med mig. Noget af det jeg hører, rører mig i en grad så jeg kommer til at græde, og jeg tænker at det her, det må simpelthen være mig! Jeg må være 9’er, der er ingen vej udenom. Med 1’er-vinge.

Siden har jeg forsøgt at læse afsnittene om 9’eren i mine bøger med ekstra interesse, og det har i sandhed været en spøjs oplevelse, hvis jeg kan sige det sådan. På karakteristisk 9’er-manér falder jeg nemlig i søvn – bogstavelig talt – hver gang jeg kommer til noget som jeg åbenbart ikke rigtigt kan holde ud at forholde mig til personligt og ikke bare på distancen som “kold” viden. Det kommer til at tage tid at tage det her rigtigt ind. Jeg forstår at jeg har været blind for hvor vigtigt det har været for mig at være så usynlig og uskadelig som overhovedet muligt i hele mit liv, af frygt for at blive udstødt, miste dem jeg holder af eller blive helt udslettet hvis jeg trådte frem som den person jeg er. Selv det at være kompetent som en 5’er skatter så højt, kan jeg nu se er et led i at kunne skjule mig: Hvis jeg kan undgå at stille dumme spørgsmål eller lave fejl ved at samle viden og holde hovedet koldt, kan jeg undgå at spotlyset rammer mig som person. Og så fremdeles med stort set alle de andre typers ønsker og behov; de kan alle bruges til at falde i ét med tapetet, alt efter situationen og de andre mennesker der deltager i den.

Jeg har haft rigtig mange andre vældig gode og rationelle forklaringer for mig selv på hvorfor jeg har det bedst med at ligge så lavt i terrænet at selv den fladeste bænkebider ville tårne sig op over mig, men de har på en måde aldrig været helt ærlige. Jeg vidste det bare ikke selv.

Jeg tænkte at jeg lige ville efterprøve min oplevelse ved at lytte til personer med alle 9 typer og se om jeg kunne mærke i kroppen igen når jeg var tæt på hjemme, og tjekkede ind på The Narrative Enneagram. Og jeg må sige at jeg har lyttet til (næsten) alle personerne med de forskellige typer med interesse, sympati, forståelse og også en vis genkendelse, men til 9’erne og 1’erne tillige med oplevelsen af at være på bølgelængde, og at de her mennesker, jamen, de ville også kunne forstå mig!

Den her enneagram-tour-de-force jeg har forsøgt at gennemføre mens jeg ikke har været optaget af at arbejde og dermed af at bukke begge ender sammen på mig selv for at gøre alting rigtigt for ikke at vække opsigt, den tour er på en måde først lige begyndt. Jeg har det sådan med mbti’en at det er som gaven der bliver ved med at give: Hver gang man tror at nu kan man ikke bruge Jungs typologi som skovl til at grave dybere med, viser det sig at man kan tage endnu nogle spadestik. Jeg har en klar fornemmelse af at enneagrammet er i samme liga. Jeg tror kun lige akkurat jeg har kradset i min egen overflade indtil videre.

Lad mig runde af med to skæve tanker. For det første har jeg fundet ud af at 9’eren er en af de mere hyppigt forekommende typer. Det er jeg lidt skuffet over, haha. Jeg har altid følt mig lidt speciel og anderledes, men det er måske fordi jeg også har forholdsvis nemt ved at være i 4’eren. Hvoromalting er: Det kunne helt sikkert være godt for mig at fatte at jeg bare er et helt almindelig menneske, og at jeg kan være i livet ligesom alle andre helt almindelige mennesker. Det er vel sagtens vejen til følelsen af at være tryg i relationer og af at høre til i et fællesskab – oplevelser jeg godt er klar over jeg har til gode, med al den smerte og alle de ihærdige forsøg på at “slå det hen” det har medført gennem mit liv.

For det andet: Min mbti-hovedproces er introverteret intuition som forkortes til stort N (iNtuition) + lille i (introverteret), det vil sige Ni. Jeg er altså en slags dobbelt Ni’er – hvis jeg nu skal strække det lidt. Det er bare sjovt at tænke på :-).

*
The Enneagram: The Discernment Of Spirits (Introduction)
The Enneagram: The Discernment of Spirits (Types 1 2 3 4)
The Enneagram: The Discernment of Spirits (Types 5, 6, 7, 8, 9)
The Enneagram: The Discernment of Spirits (Conclusion)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *