Typologisk afklaring

Den schweiziske psykiater C.G. Jungs typeteori samt Katharine Cook Briggs og Isabel Briggs Myers typeindikator (MBTI) er afsættet for den model til at beskrive hvilke mentale processer vi hver især foretrækker at bruge, som du møder på denne hjemmeside.

Via pdf-filen som der er link til her, bliver du guidet til at afklare hvilke processer du oplever at du selv foretrækker at bruge:

Afklaring – hvilke mentale processer foretrækker du? (pdf)

Der findes mange tests og indikatorer på nettet af forskellig kvalitet som tilbyder dig et redskab til at finde dine foretrukne mentale processer – eller med et andet udtryk for det samme: din MBTI-type.

Mit redskab til afklaring er anderledes og kræver måske lidt mere tid og koncentration end de fleste. Til gengæld håber jeg indsatsen er umagen værd fordi du undervejs lærer og bliver bevidst om hvad der ligger bag det resultat du finder frem til. Jeg håber også at min måde at gøre det på kan være et supplement til det der findes derude i verden allerede.

Afklaringen er identisk med et afsnit i mit arbejdspapir Din personligheds drivkræfter – Et arbejdspapir du kan bruge til at klarlægge dine mentale processer og som introduktion til Jungs typologi. (pdf), og hvis du vil vide mere og forstå den store, overordnede sammenhæng, kan jeg kun anbefale at du læser arbejdspapiret i sin helhed.